Demetrios Karamintzas er en hyppig gæst i Danmark og har i mange år dannet duo med pianisten Galya Kolarova. Han er født i USA, men har tilbragt en del år i Israel, hvor han var aktiv i bestræbelserne på at skabe et palæstinensisk musikmiljø. Han er nu bosat i Berlin, hvor han har en musikskole, der støtter flygtningebørn, og hvor han har skabt sit helt eget pædagogiske system. Som koncertoboist har han optrådt i talrige sammenhænge, og han har uropført mange nye værker.
Merethe Køhl Hansen har siden 2006 været organist i Sorø Klosterkirke og har således et indgående kendskab til kirkens fornemme orgel. Hun er uddannet fra Det kongelige danske Musikkonservatorium i København, og har endvidere studeret i Paris hos prof. Susan Landale og prof. Naji Hakim. Merethe Køhl Hansen er kunstnerisk leder for Sorø Internationale Musikfestival. I 2012 grundlagde hun Sorø Drengekor, der nu har omkring 40 medlemmer. Hun har givet talrige koncerter, både som orgelsolist, kammermusiker og dirigent.
Richard Wagner 1813-1883 | Die alte Weise (fra Tristan und Isolde, 3. akt |
Ruth Gipps 1921-1999 | Threnody |
Carl Nielsen 1865-1931 | 2 Romancer |
Morten Skjoldan Petersen f. 1961 | Arabesque |
Timothy Baxter 1935-2021 | Respice Variants |
Ivan Høiberg f. 1954 | Prière |
Johann Sebastian Bach 1685-1750 | Fantasi og fuga i g-moll, BWV 542 |
Johann Sebastian Bach 1685-1750 | Obo Sonate i g-moll, BWV 1030b |