Koncert med Kammerkoret Carmina Vestervang kirke under ledelse af Kasper Beck Hemmingsen


Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Kategorier:

Koncerten bliver med korværker af Morten Skjoldan Petersen, Morten Poulsen, Ivan Høiberg, Michael Bønsdorf, Timothy Baxter, Christian Hildebrandt og Per Drud Nielsen. Der er en række nyopførelser på programmet med værker skrevet til netop denne koncert.

Kammerkoret Carmina er et kendt og elsket kor, som Komvest har arbejdet sammen med igennem nogle år, og det er blevet til en del koncerter med komponisternes nyskrevne værker og en lang række nyopførelser.

Kammerkoret CARMINAs klare nordiske klang, tekniske overskud og glæde ved musikken har skabt musikalske oplevelser i mere end 30 år. Koret synger et bredt repertoire af klassisk musik med forkærlighed til a cappella musik og især nyere dansk kormusik.

Koret består af gode amatør- og semiprofessionelle sangere og optræder med korkoncerter på et højt kunstnerisk niveau. Koret synger for at fornøje, røre og inspirere mennesker, korsangere såvel som publikum.

Kammerkoret CARMINA har siden sin start i 1985 virket for et aktivt og mangfoldigt musikliv i Danmark, blandt andet med løbende samarbejder med både etablerede og debuterende komponister.

Gratis adgang

 

____