Koncerten på søndag med Demetrios Karamintzas og Galya Kolarova er desværre aflyst på grund af coronarestriktioner


Begivenhedsdetaljer


Koncerten på søndag med Demetrios Karamintzas og Galya Kolarova er desværre aflyst på grund af coronarestriktioner

Det er en virtuos duo, vi kommer til at høre. Vi kan glæde os til et blandet program, spillet af to særdeles sammenspillede kunstnere. Det er en duo, som altid giver deres ypperste.
Den græsk-amerikanske oboist Demetrios Karamintzas fra Berlin, der har kandidatgrad fra The Julliard School i New York og den bulgarske pianist Galya Kolarova, der er uddannet på Det Kongelige danske Musikkonservatorium i København samt på “Accademia Musicale Santa Cecilia” i Bergamo, Italien, mødtes i 2012 under Musikfest Schloss Wonfurt. De har spillet sammen som duo lige siden og optrådt i bl.a. Danmark, Tyskland, Schweiz og Israel. De har et stort repertoire og spiller både klassiske komponisters værker og ny musik, herunder værker skrevet til dem.

 

PROGRAM

Michael Bønsdorf (1965) Simple Impressions of Morning and Evening (2020) (Premiére)
Claudio Passilongo (1978):  Canto Notturno (2020) (Premiére)
Ivan Høiberg (1954):  Nocturne (2014)
Søren Birch (1955):  Toccata e espressivo, obo solo (2001)
Timothy Baxter (1935):  Oboe Triptych (2013)
Francis Poulenc (1899-1963): Sonata for Oboe and Piano
William Grant Still (1895-1978):  Incantation and Dance