Morten Poulsen

Født i 1973. Er uddannet PO-organist fra Sjællands Kirkemusikskole 1995, har studeret kompostion og musikteori ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har fået klaver undervisning af bl.a. Professor Anker Blyme og jazzpianisten Lars Brogaard. Han har desuden fået undervisning i sang og klaver på Musikvidenskabligt Institut ved Københavns Universitet.

Som komponist har han skrevet i flere forskellige genrer, rytmiske genrer (musical, jazz etc.) til adskillige teaterforestillinger, en lang række motetter til kirkebrug, mange større korværker og en del instrumentalværker, hovedsalig for klaver og orgel. I 2002 blev han optaget i Vesterbro komponistforening, der specialiserer sig i kormusik og arrangerer korkoncerter af meget høj kvalitet, hvor der opføres værker af medlemmerne. Siden har Vesterbro Komponistforening også påbegyndt årlige kammermusik projekter, hvor han er repræsenteret med værker, opført at dels konservatoriestuderende og dels professionelle musikere.

I 2003 vandt han en særpris i konkurrencen Vandværker, udskrevet af det københavnske kammerkor Hymnia. Har komponeret flere bestillingsværker til bl.a. Helsingør Kammerkor og Vestervang Kirke i Helsingør. I 2007 turnerede Kammerkoret Camerata i Danmark og Italien med et program indeholdende hans “Tre aftenstemninger” til tekster af H.C. Andersen.

Arrangerede i 2006 et samarbejde mellem medlemmer af Vesterbro komponistforening og elever på mellemniveauholdet på Helsingør gymnasium, der resulterer i en komposition delvist skrevet af eleverne under vejledning af komponister. Satsen opførtes ved 2 forårskoncerter af Ensemble Vest under ledelse af Flemming Windekilde.

Værker Hjemmeside

Komponistforening